Fader Poul Sebbelov om påsken

For os er det afgørende punkt i Kristi frelsende gerning ikke lidelsen og korsfæstelsen, men Kristi lyse opstandelse påskemorgen og Hans sejr over døden. Påskemorgen er den kristne tros fokuspunkt. Kristi opstandelse fra døde er den begivenhed, der afgørende ændrer vore vilkår i denne verden. Opstandelsen er vores pant på, at vi ikke længere er dødens bytte. Den tjener os til tegn på, at vi har fået livet tilbage i og med Kristus.

Det betyder ikke, at vi som ortodokse ser bort fra lidelsen og korsfæstelsen. Naturligvis ikke. De to sider, døden og opstandelsen, er uløseligt forbundne. Men vi vikler os ikke ind i fascination af Kristi lidelse i og for sig! For Hans lidelse er udtryk for Guds fulde identifikation med vor, menneskelige lidelse. Kristus påtager sig for alvor, og ikke på skrømt, menneskelighed. Han erfarer ikke alene den fysiske smerte og død, men også den yderste, åndelige ensomhed og forladthed: “Min Gud, min Gud, hvorfor har Du forladt mig?” (Matt. 27,46); dette forfærdende udtryk for at være berøvet det afgørende i livet, for at være uden Gud, kastet ud i intethed og meningsløshed.

Kristi korsfæstelse og død er så vist ikke mål i sig selv. Langt mindre er der tale om en stedfortrædende straf, Han lider på vore vegne. De er vejen, ad hvilken Kristus sprænger dødsrigets porte og befrier dem, der er dødens fanger. Og de er vejen, ad hvilken Han atter opstår fra de døde.

Sebbelov, Poul, “Gibson og påsken” (Gudsmoders Beskyttelse, 2004) (13.01.2007)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s